Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Ofrene – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Skønlitteratur *

Ofrene

ofrene

Ofrene er en historie om en voldtægt. En kvinde bliver voldtaget i nattelivet i København, og det er i sig selv en aktuel og relevant historie, men det, der gør romanen speciel, er synsvinklen – historien fortælles af kvindens kæreste, og det er hans reaktioner, hans indre, hans tanker og følelser, læseren får et indblik i.
Romanen er bygget op med selve voldtægten som det tidslige udgangspunkt, selvom vi aldrig rammer ”ground zero” i den forstand. Fortællingen bevæger sig hele tiden bagud og frem i tid. Kapitlerne hedder alle noget som ”Tretten timer før”, ”Syv måneder før”, ”Ti dage efter” osv. Springene frem og tilbage i tid lærer os efterhånden personerne at kende, fra de møder hinanden første gang og ret hurtigt bliver kærester, til nogle måneder efter retssagens afgørelse.

Som sagt, ingen tvivl om, at romanens tema er aktuel og relevant – det er spørgsmål som skyld og skam, angst og hævntanker, der sættes fokus på i romanen. Alligevel er der noget, der får det til at skure lidt i mine ører. Vi lærer den unge kvinde at kende gennem jegfortælleren – hendes kæreste. Men hun bliver aldrig en specielt sympatisk person i mine øjne. Hun er manipulerende og bestemmende, bl.a. i måden hun i historiens før kan finde på at spørge sin nye kæreste igen og igen, om han ikke tror på deres forhold, hvorfor han ikke vil flytte sammen med hende med det samme osv. Hans svar synes aldrig at være helt rigtige, der ligger hele tiden noget i dem, som hun kan tolke negativt.
Denne kvindelige manipulation ligger ikke så langt fra Morten Brasks tidligere roman, ”En pige og en dreng”, hvor en mand og en kvinde møder hinanden, flytter sammen og hun så overtaler ham til at få børn. Ja okay, der er da nok en håndfuld mænd eller tusind, der kan skrive under på at have kendt manipulerende kvinder – men i denne historie gør det, at man (jeg) får tanker, som man (jeg) egentlig ikke selv har lyst til at tænke: Har hun selv været skyld i voldtægten? Er hun overhovedet blevet voldtaget? Dækker det hele over et sidespring med en falsk anmeldelse om voldtægt til følge?

Jeg har som kvinde ikke lyst til at sætte spørgsmålstegn ved, om kvinden her eller kvinder generelt selv er skyld i seksuelle overgreb. Men jeg griber mig selv i at gøre det alligevel, selvom det er småbitte ting i den måde hun beskrives på: Det er lysten til at have sex offentlige steder, hvor det kan blive opdaget, det er det, at hun måske, måske ikke er utro, og det er et vagt hint om, at hun er mere seksuelt vovet end ham. Det er sågar det, at hun selv var den, der tog initiativet til kontakt med romanens fortæller, da de mødte hinanden første gang.
Det er måske, måske ikke problematisk, at man som læser får lov til at tænke på denne måde. Dog sætter fortælleren selv aldrig spørgsmålstegn ved voldtægtens realitet og kærestens uskyld. Men han har svært ved at støtte hende pga. af hans egne voldsomme reaktioner og traumatisering. At vi også får lov til at følge (dele af) retssagen, herunder den anklagedes vidneudsagn, er også med til at skabe problematikken. På den anden side sætter det historien i perspektiv, da alle sager som bekendt har mere end én side.

Romanen er uanset hvad velskrevet og godt bygget op. Synsvinklen er original og giver et fornyende indblik – dog uden at gå ret meget i dybden og bearbejde. Den åbner mere for muligheden i at se sagen fra en anden side end den sædvanlige – og sætter spørgsmål og tanker i gang i læserens hoved.

Kommenter