Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Nyopdaget talent debuterer med krimi – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Nyheder

Nyopdaget talent debuterer med krimi

Forfatter Anne Mette Hancock (foto: HEIN Photography)

Det sker meget sjældent, at Lindhardt og Ringhof straks antager og udgiver et uopfordret manuskript. Men det sker, når 37-årige Anne Mette Hancock debuterer den 1. april med Ligblomsten, en stærk krimi om hævn, tilgivelse og retfærdighed: “En ægte nålen i høstakken,” som forlagets skønlitterære chef, Sune de Souza Schmidt-Madsen siger.

Københavner-journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes vigtige kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for det bestialske drab på en ung advokat i Nordsjælland

Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Og hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise?

Ligblomsten er første bind i Anne Mette Hancocks krimiserie om journalisten Heloise Kaldan.

Anne-Mette Hancock (født 1979) stammer fra Gråsten og har boet i bl.a. Frankrig og USA. Hun er uddannet journalist med bachelor i historie fra Roskilde universitet og har skrevet for forskellige magasiner. I dag bor hun i København med sin mand og to børn.

Mød Anne Mette Hancock på Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april 2017.

Kommenter