Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Niende krimi med makkerparret Anita Hvid og Thor Belling – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Nyheder

Niende krimi med makkerparret Anita Hvid og Thor Belling

det-der-er-vaerre2

Lars Kjædegaard: “Det der er værre”

Drabsefterforsker Thor Belling får et alvorligt problem, da en døende kvinde ud af det blå tilstår et drab, som Belling ti år tidligere fik dømt en anden for. Den dømte tilstod og har udstået næsten hele sin straf. Men hvorfor tilstå et mord, man ikke har begået og gå frivilligt i fængsel?

 Thors samvittighed er anfægtet, og han beslutter at kontakte den dømte mand, inden han løslades. Besøget giver ham ikke alle svar, og da skæbnen kort efter indhenter den uskyldige mand, begynder en ny sag. Efterforskningen afdækker en række tragiske hændelser i mandens liv, og den fulde opklaring sætter både Hvid og Belling på en hård prøve.

 Lars Kjædegaards krimier handler om almindelige mennesker i ualmindelige situationer, og kombinerer velturnerede plot med troværdige samtidsskildringer og satirisk bid. En Danmarkskrønike i krimiformat.

 Lars Kjædegaard (f. 1955) er cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab.   Han har tidligere blandt andet arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin romandebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet knap 30 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. Senest står han bag Storytels første interskandinaviske lydbogsføljton En ærlig mand baseret på Kjædegaards Montebello trilogi.
I serien om Belling & Hvid er tidligere udkommet Smukke-Jan (2011), Den sidste dommer (2011), Den røde labyrint (2012), Goyas Hund (2012), Sorte Sø (2013), Blomstermanden (2014), Døden i Harkaberg (2015) og Skakten (2016).

Det der er værre er den niende roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling.

 

Fakta;

Forlag: Rosinante

Omslag: Lonnie Hamborg – Imperiet

ISBN: 978-87-638-4684-4

300 sider

Vejl. pris: 199.95 kr.

Udkommer: 27. september 2016

det-der-er-vaerre

Kommenter