Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Leif Davidsen tilbage til Rusland med ny roman – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Nyheder

Leif Davidsen tilbage til Rusland med ny roman

leif-davidsen-tilbage-til-rusland-med-ny-roman-crop

 Leif Davidsen: “Djævelen i hullet”

Der er godt nyt til alle de mange læsere, som elsker en klassisk Leif Davidsen-spændingsroman. I “Djævelen i hullet” trækker han på sin enorme viden om russiske forhold fra sin tid som korrespondent i Moskva og fra sine utallige rejser i regionen siden. Bogen er uhyggeligt aktuel i forhold til den nuværende tilspidsede situation med Krim, Ukraine og danske Nato-soldater udstationereret i de baltiske lande.

I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Hjemme på Fyn har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Laila, som efter to udsendelser til Irak, bestyrer en campingplads i Bogense. Men da Laila pludselig modtager et brev fra sin forhadte far, tager hendes liv en voldsom drejning.

Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud.  Konfrontationen med fortiden sender Laila ud på rejse til det moderne Rusland, og hun bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig.

Med Djævelen i hullet vender Leif Davidsen ikke kun tilbage til Rusland i et drama med højaktuelle udenrigspolitiske emner. Han vender også tilbage sin barndoms landskab på Fyn – nærmere bestemt Bogense.

 

Fakta om bogen:
Titel: Djævelen i hullet
Forfatter: Leif Davidsen
Omfang: 368 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 30. september 2016

 

 

Kommenter