Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Knausgårds sidste bog til datteren – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Nyheder

Knausgårds sidste bog til datteren

knausgård2

“Om sommeren” er fjerde og sidste bog i Karl Ove Knausgårds samling af tekster skrevet til den yngste datter. Tidligere er udkommet: Om efteråret, Om vinteren og Om foråret.

Ligesom i de to første bøger er Om sommeren bygget op af en række essays om det store og det små farvet af sommerens liv, farver, lyde og aktiviteter. Fx kan man læse essays om Vandspredere, Campingpladser, Ribs, Hud, Legepladser og Isterninger. Men også om Fylde, Kynisme, Ekelöf, Intelligens, Æg og Håndmixere.

Stilen er den vanlige knausgårdske: først går han helt tæt på genstanden eller situationen, nysgerrigt og beskrivende, for dernæst at flette den lille iagttagelse ind i et større perspektiv – med et par digressioner undervejs.

Derudover kan man læse Karl Ove Knausgårds dagbogstekster fra juni og juli 2016, der indbefatter en masse skrivning, en masse børnepasning, et pinagtigt lægebesøg, læsning og en hel del tanker om det alt sammen.

Bogen er illustreret med værker af den tyske kunstner Anselm Kiefer.

Karl Ove Knausgård f. 1968 er norsk forfatter og forlægger, der for alvor slog sit navn fast i Danmark med det monumentale værk Min kamp 1-6, der også er solgt til en lang række lande verden over. Derudover kan man på dansk læse Ude af verden, Alting har en tid og essaysamlingen Sjælens Amerika.

Kommenter