Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Hende med kold kæft og vær smuk – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Interview/portræt

Hende med kold kæft og vær smuk

vita

Vita Andersen (f. 1942) brød enestående igennem med Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog. Den hudløse skildring af den moderne kvinde og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform og har siden gjort det til det strømførende lag i sit forfatterskab. Dengang som i dag er Vita Andersen en usædvanlig stærk stemme i dansk litteratur med sin på en gang sårbare og sylespidse prosa, båret af en stærk autenticitet.

Blandt mange hædersbevisninger er De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-Prisen, Tagea Brandts Rejselegat, BMF’s Børnebogspris og Henrik Pontoppidans Mindefond. Vita Andersen er oversat til en række europæiske sprog og har især i Skandinavien haft en helt usædvanlig gennemslagskraft.

Forfatterskabet omfatter digtsamlinger: Tryghedsnarkomaner (1977), Næste kærlighed eller Laila og de andre (1978), Det er bare ærgerligt (1981), noveller: Hold kæft og vær smuk (1978), skuespil: Elsk mig (1980), Kannibalerne (1982), Brændende kærlighed(1996), børnebøger: Petruskas laksko (1992) og Coco (1997), og romaner: Hva’ for en hånd vil du ha’ (1987), Sebastians kærlighed (1992), Get a Life (2003), Anna Zoë (2006), Sig det ikke til nogen (2012) og Indigo (2017). Indigo blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018.

 

Kommenter