Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Bogen om Kay Fiskers hovedværk i Rom – Litteraturmagasinet.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/litteraturmagasinet.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Forside-Top Nyheder

Bogen om Kay Fiskers hovedværk i Rom

kayfiskerirom

I oktober 2017 er det 50 år siden Det Danske Institut i Rom blev indviet.
Det er et af arkitekten Kay Fiskers hovedværker, og det vækker stadig stor international opmærksomhed.
Denne nye store og smukke bog, “Kay Fisker i Rom”  fortæller historien om opførelsen af Det danske Institut i Rom og om restaureringen af det op til 50 års-dagen. Ved restaureringen har opgaven været at bevare det arkitektoniske udtryk og samtidig tilfredsstille flere behov, som ikke fandtes i 1967, såsom energioptimering, ventilation og trådløst internet. Og det skulle løses så diskret som muligt.

Lige siden Bertel Thorvaldsen i slutningen af 1700-tallet slog sig ned i byen, har Rom været udflugtsmål for danske forskere, kunstnere, og arkitekter. I 1956 blev Det Danske Institut i Rom eller Accademia di Danimarca oprettet for at samle og huse dem. I 1964 donererede Carlsberg Fonden penge til en ny institutsbygning i kanten af Borghese-parken.

Instituttet blev arkitektens Kay Fisker (1893-1965) sidste bygningsværk. Det er et udpræget dansk modernistisk murstens hus, som forholder sig til det stærke italienske sollys og instituttets mange forskellige funktioner. Det er skulptur af gul tegl. Indvendigt er rummene skiftevis høje – lave, brede- smalle, oppe-nede. Der er store kontraster mellem mørke og lys. Spejlglansen i de blanke sorte teglstensgulve er hemmelighedsfuld og fascinerende.

Bogen fortæller også historien om Kay Fiskers liv og øvrige værker, og den er gennemillustreret med Jens Markus Lindhes fotografier.

Fakta om bogen:
Titel: Kay Fisker i Rom
Forfatter: Bente Lange og Marianne Pade
Omfang: 224 sider
Pris: 349 kr.
Udkommer: 14. november 2017

Kommenter